Jeg læser Medievidenskab på 3. semester på Syddansk Universitet. Under Bachelor-forløbet lærer vi at analysere film, computerspil, hjemmesider, reklamer, nyhedsudsendelser, og alle andre slags medier. Det bedste ved dette studie er, at man kan dyrke sine interesser som fx film, mens man uddanner sig. På studiet kommer vi igennem grundfagene Medie - og Kulturhistorie, Medieteori - og analyse, Metode og undersøgelsesdesign, Videnskabsteori og Medieproduktion.